NOSTALGI MED SMIL OG SMERTE

*****

TEATERKONCERT: 'Close to you'

Frem på scnenen træder Jette Torp for - til tonerne af den instrumentale 'Karens theme' - at lægge ud med at sige: 4. februar 1983 døde Karen Carpenter af anoreksi...

Noget af en overraskende mavepuster som indledning til en aften, som man troede skulle være fest og farver og nostalgi i lårtykke stråler. Det ender det med at blive. Også. Sammen med en del vemod og smerte, meget samlet i den bevægende ' Rainy Days and Mondays', som - efter Jette Torps vurdering - måske rummer noget af det, som Karen Carpenter havde indei sig: 'Talking to myself and feelin' old, some times I'd like to quit. Nothing ever seems to fit. Hanging around, nothing to do but frown, rainy days and mondays always get me down'...

Sådan kalder teaterkoncerten 'Close To You' på en hel del eftertanke - side om side med den glinsende, glitrende og fortsat sprællevende nostalgi, der helt af sig selv klæber ved moderne klassikere som 'Only Yesterday', 'Sing' og Close To You' og en halv snes andre, alle sunget i noget nær 1:1 forhold til Karen Carpenter, takket være den mest smidige og ubesværede sangstemme inden for dansk pop og showbiz.

Om nogen har Jette Torp virkelig lyttet efter - og afluret - Karen Carpenters helt særegne måde at synge på, tilsyneladende tilbagelænet, men tændt på en måde, så man som lytter/tilhører altid føler, at der bliver sunget til én personligt. The Carpenters - 70'ernes største popduo med et samlet salg på over 100 millioner plader - kunne noget, og Jette Torp kan noget, også langt mere end at kopiere. Hun giver meget af sig selv inden for de ret rummelige rammer, som Carpenters-poppen sætter.

Som tilskuer skal man lige vænne sig til, at teaterkoncerten er næsten lige dele fakta & fjol - Jette Torp krydrer sangene med kendsgerninger, mens Claus Pilgaard i umiskendelig forlængelse af sin figur som Klaus Wunderhits står for den pjattede side med en attitude og et kropssprog, som var han lige stukket af fra 'Live fra Bremen'.

Som showman rykker han rent igennem som indpisker til fælles la-la-la-kor til 'Sing', men ellers nærmer hans figur sig karaktermord på Richard Carpenter, hvis han skal forestille at spille dén rolle på samme måde, som Jette Torp giver den som Karen (hvis navn af en aller anden grund konsekvent bliver udtalt på dansk, mens Richard hele vejen er på amerikansk...).

At Jette Torp så tydeligt er til fakta og alvor og Claus Pilgaard mest til fjas giver 'Close to you' en vis skævhed - og er det iøvrigt ikke tankevækkende, at mens meget nyheds- og aktualitets-tv dyrker far -og datter-modellen i valg af værter (ældre mand, yngre kvinde), bygger en del underholdning på mor-og-søn. Med kvinden, der prøver at holde styr på et uregérligt barn nærmest som en ny omgang Ingrid & Lillebror?!

Nå, men selve sangene, musikken, teksterne, indlevelsen i historierne bag teksterne - dé lever, takket være ikke bare Jette Torps aldeles imponerende vokalpræstationer (rygrislende smukt i specielt de stille sange som netop 'Rainy Days...', men også 'Ordinary Fool' og 'Those Good Old Dreams') og et yderst vel- og sammenspillet orkester med først og fremmest Jan Kaspersen på lidt af hvert af aldeles betagende blæsere.

Aftenen igennem imponeres man igen og igen af, hvor rent Jette Torp rammer Karen Carpenters-stilen og -tonen, helt ned i de smukke, mørke detaljer i 'Only Yesterday'. Rent vokalt er det eneste, man egentlig savner de meget karakteristiske, massive kor, som mændene bag Torp gør hvad de kan for at gengive - og det gør de såmænd også udemærket, men trods alt ikke så nærmest kronisk overvældende som på de originale indspilninger.

I hele måden at tackle sangene på, formfuldendt og aldeles uden mislyde (og i Europahallen båret af en fuldstændig krystalklar gengivelse) er 'Close To You' lige til at sende videre ud i verden som en fornem nyfortolkning af moderne popklassikere af den mere sejlivede slags.

Ove Nørhave

Nordjyske.dk