Se min kjole... turné
Dagbog fra en øvelejr
Kære dagbog
Så blev det endelig tirsdag d. 29. januar. Størstedelen af bandet og jeg satte os i 'bussen' og satte kurs mod Skåne og Bornholm. Første stop hed Århus havn, hvor Molsliniens frokostbuffet trak i det tartelet-elskende folk. Tarteletter så vi nu ingen af. Herefter fortsatte turen mod Øresundsbroen, som blev dagens attraktion nr. 2. Ikke så snart var vi på svensk grund før sulten atter meldte sig og da McDonalds gyldne buer kom til syne i udkanten af Malmø måtte vi slå til. Betaler man nu med euro eller svenske kroner her? Uh, vi var kommet langt væk hjemmefra, men som den søde McD-pige sagde: " ni får betala mæ krounar".
Så blev det Ystad og dermed en hurtigfærge til den dejlige ferieø.Vi lod os indlogere på Det Lille Hotel, som skulle vise sig at blive et næsten paradisisk sted for os at bo.
Onsdag d. 30. januar ankom sidste del af truppen med morgenfærgen og alle 11 var nu samlet i Musikhuzet i hjertet af Rønne. Opstillingen af instrumenter og udstyr gik igang, jeg tog mig kærligt af en journalist fra Bornholms Tidende, altimens vores teknikere kæmpede med at få hul igennem. Der spredte sig hurtigt en stemning som i en lufthavn. Alle venter på det samme, alle har samme mål og kalder de nu ikke snart ud! På et tidspunkt talte jeg 6 bærbare computere i lokalet. Længe leve trådløst netværk og youtube!
Man tror det næppe, men klokken blev 15.00 inden vi kunne løsne det første skud. Vi spillede løs i en time og blev så enige om, at nu trængte vi vist til en slapper, :-) Sådan en tog vi så, nød en omgang veltilberedt thaimad, som søde Mette havde sørget for, og så tog vi fat. Skønt at spille igen, og skønt at stå omgivet af disse dejlige musikere igen og mærke, at vi stadig kunne. Oplevelsen blev ikke mindre skøn af det faktum, at hver gang jeg vendte mig om mod venstre stod min dejlige datter Sofie der og sang og smilede fra øre til øre. Således endte dag 1 på øvelejren. Det lille Hotel kaldte, ihvertfald på mig. Hvad det øvrige folk tog sig til vides ikke med sikkerhed.
Torsdag d. 31. januar. Klokken er 9.00 og vi spiser morgenmad i hotellets restaurant mens TV2 Bornholm filmer med. Katja og Chris skal følge os denne formiddag og lave en reportage til næste dags udsendelse. De undrer sig over, at sådan nogle rockmusikere er så tidligt oppe. Sandheden er, at de alle har små børn, og er vant til at komme tidligt op! (Henrik og Klaus undtaget - de skal lige fri til deres kærester først). Vores dygtige lysfolk, Fisker, Allan og Jesper, var gået i forvejen og der mødte os et dejligt syn af røde, violette, gule og orange lamper samt 4 meter lange bannere med rød ledning som motiv. Fra at have lignet en østtysk gymnastiksal begyndte scenen nu at tage form og udsende signaler om, at her kommer der til at ske
noget.
De tekniske problemer fra dagen før var lagt bag os og i disse timer fra 10 til 15 begyndte vi for alvor at lette. Lyset spillede mere og mere med, overgange blev øvet, koret checket ud en ekstra gang. Det er belønning nok for mig at nå hertil. Ganske enkelt vidunderligt!
Prøvepause. Nogle skal ud at have købt det sidste tøj, andre skal have en træstamme og jeg skal såmænd en tur på DR og lave direkte interview til P4 kl. 16.05. No problem, jeg hopper lige i bilen, er der om 5 minutter. Næse! Bilens batteri er afladet, klokken er 10 i 16 og hotellets reception passes af svigermor, som pludselig ikke kan huske nummeret til taxa. En sød bornholmsk dame kommer løbende, hun har hørt min sukkende bil og ved at jeg skal i radioen: "kom, jeg skal nok køre dig derop". Er livet ikke smukt!
Vel tilbage efter interview, og med endnu et solidt måltid thaimad i maven spiller vi for første gang koncerten igennem iført kost og maske (kostume og makeup). En god fornemmelse og Aksel fra det gode Musikhuz kvitterer med fadøl og fastelavnsboller. En typisk bornholmsk coctail! Godnat.
Fredag d. 1. februar oprinder. Det stormer en halv pelikan, men vi skal heldigvis ikke ud at sejle (før imorgen).Formiddagen går med driveri, kaffedrikning og en enkelt ekskurtion. Kl. 14 mødes alle med TV2 Bornholm, som er rykket ind med 5 kameraer og et stort lyd set up. Søde og kompetente mennesker, som skal optage hele vores koncert. Herligt! Prøverne forløber perfekt. Der slappes igen af og lades op til aftenens premiere. TV2 Bornholm sender direkte fra Musikhuzet og vi gør os klar i garderoberne. Så bliver klokken 21.00 og Peter, vores nye klavermand på holdet slår første tone an i Se min kjole.
Det kører. Og jo længere hen i koncerten vi kommer, jo bedre kører det. Vi er glade, publikum er glade, TV2 er glade. Det er næsten for meget. Vi fejrer premieren og 3 dages pragtfuldt, men også hårdt arbejde intetanende om, hvad der venter os næste morgen.
Lørdag d. 2. februar lægger vi fra kaj kl. 08.00. Vejrprofeternes prognoser er slået fejl, vinden er IKKE loddet af. Vi sidder i cafeteriaet. Først forsvinder Jan, så Lars, så mig og sidenhen et par stykker mere. Det er jo ligesom at have veer! Jeg kommer til at elske en bænk i skibets agterende mere end min mor i disse timer og Silkeborg Teater og-Musikhus synes pludselig frygtelig langt væk. Ikke desto mindre står vi der alle sammen kl. 20.00 og fyrer den af igen: Lars, Henrik, Klaus, Peter, Jan, Sofie, Johs, Fisker, Jesper, Allan og jeg selv.
There's no business like showbusiness!
Jette